Find vejTelefonbogBeboerkontoretLokalerBeboergrupperFestlokaletABIndkaldelser og referaterRegler og vedtægter
Forside > Morbærhaven >Regler og vedtægter >

Husk du kan diskutere regler og vedtægter i vores debatforum.

Regler og vedtægter

Beboerværtshuset


Vedtægterne er sidst ændret på Fællesmødet 17. december 2009.


Kapitel 1 - Generelt
§1 I AUB etableres i nærcenter 1 beboerværtshuset Den Våde Høne.

§2 Værtshuset drives af en værtshusgruppe. I det følgende VG.

§3 VG udgøres af bevillingshaverne, regnskabsføreren, indkøberen og et af VG fastsat antal medlemmer, som alle skal være fyldt 18 år. Foruden bevillingshaveren skal mindst 1 opfylde betingelserne for at drive værtshus, dvs. være fyldt 25 år.

§4 Generalforsamlingen vælger mindst en bevillingshaver.

§5 I tilfælde af, at en af bevillingsindehaverne fratræder midt i en valgperiode, vælger fællesmødet en ny bevillingshaver for resten af perioden.

§6 Den Våde Høne tegnes økonomisk af den til enhver tid siddende regnskabsfører. Denne har dispositionsret over Den Våde Hønes konti i pengeinstitutter. Regnskabsføreren udpeges på fællesmøde/generalforsamling. Regnskabsføreren skal have den fornødne regnskabsmæssige indsigt.

§7 I tilfælde af, at denne fratræder midt i en valgperiode, vælger fællesmødet en ny regnskabsfører for resten af perioden. Fratrædelse sker efter en periode på 30 dage, gældende fra fællesmødet hvor ny regnskabsfører blev
valgt, hvori regnskabet skal afsluttes og status udarbejdes, og efterfølgeren sættes ind i arbejdet. Slutter regnskabsføreren før periodens udløb, sendes regnskaberne til revision så evt. fejl kan placeres. Banken vil ved
regnskabsførerskiftet modtage referat fra fællesmøde/generalforsamling underskrevet af referent. Valget tiltrædes af kassereren for Beboerforeningen Morbærhaven ved underskrift på referatet.

§8 Generalforsamlingen vælger en indkøber.

§9 I tilfælde af, at denne fratræder midt i en valgperiode, vælger fællesmødet en ny indkøber for resten af perioden. Fratrædelse sker efter en periode på 30 dage, gældende fra fællesmødet hvor ny indkøber blev valgt, hvori efterfølgeren sættes ind i arbejdet.

§10 VG indstiller kandidater til posterne nævnt under §4, §6 og §8. Kandidaterne skal være medlem af VG.

§11 Et VG-medlem ansættes i en prøveperiode på 3 måneder. Når denne prøveperiode er overstået, beslutter VG om medlemmet skal fortsætte i VG. Medlemmet deltager aktivt i besættelsen af vagter. Det skal sikres, at alle beboere får lige adgang til ansættelse.

§12 Stk. 1 VG kan ekskludere et VG-medlem med øjeblikkelig virkning, hvis denne med forsæt eller ved grov uagtsomhed overtræder loven eller de deraf følgende bestemmelser, hvis denne gør sig skyldig i grov eller ofte gentagen forsømmelse eller hvis mindst 2/3 af VG ønsker dette. Såfremt vedkommende ønsker det, skal sagen behandles på førstkommende afdelingsbestyrelsemøde.
Stk. 2 Hvis et VG-medlem undlader at melde afbud til tre på hinanden følgende møder, kan dette VG-medlem ekskluderes af værtshusgruppen

§13 Såfremt en gæst på Den Våde Høne ønsker at klage over VG og/eller et af dens medlemmer, skal sagen tages op på førstkommende VG-møde. Opnås der her ikke enighed, skal sagen behandles af afdelingsbestyrelsen.

§14 Værtshuset Den Våde Høne under Beboerforeningen Morbærhaven kører med egen økonomi. Den Våde Høne skal ikke give overskud, dog skal der stå et vist beløb til dækning af uforudsete udgifter. I tilfælde af lukning overtager beboerforeningen såvel eventuelt overskud som eventuel gæld. Beboerforeningen kan, hvis der er mistanke om kriminelle handlinger, gøre indsigelser.

§15 Løn til de enkelte gruppemedlemmer fastsættes af VG og godkendes på fællesmødet. Denne løn betales af Den Våde Hønes indtægter. Timetal for regnskabsføreren og indkøberen fastsættes af VG og godkendes på generalforsamlingen.

Kapitel 2 - Drift
§16 VG forestår den daglige drift af Den Våde Høne i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser m.v. og hermed forenelige anvisninger, som måtte blive givet af fællesmødet.

§17 Bevillingshaverne, regnskabsføreren og indkøberen skal varetage de samme arbejdsopgaver som de øvrige medlemmer.

§18 Regnskabsføreren fører Den Våde Hønes regnskaber i henhold til gældende relevante lovbestemmelser.

§19 Regnskabsføreren forelægger senest 2 måneder efter regnskabsårets udløb den 31. december et revideret årsregnskab. Revision af regnskaberne skal foretages af en uafhængig og uden for Morbærhaven boende revisor.
Beboerforeningens kasserer og Den Våde Hønes regnskabsfører kan af fællesmødet og generalforsamlingen få fuldmagt til i enighed at ansætte en sådan. Regnskabet skal udsendes sammen med mødeindkaldelse til fællesmødet i april, der skal godkende regnskabet. Regnskabsføreren skal forelægge halvårsbalance i beboerbladet.

§20 Indkøberen sørger for vedligeholdelse af varelager, inventar og nødvendige artikler samt sørger for nødvendige indkøb.

§21 VG’s medlemmer sørger på skift for åbning/lukning af værtshuset (optæller varelager og kassebeholdning). Aftens vagter søger for at aftenens omsætning bliver lagt i pengeboksen samme aften.

§22 VG’s medlemmer fører på skift kontrol med indgangen i henhold til “Åbningstider og adgangsbetingelser”.

§23 VG’s medlemmer forestår udsalget.

§24 VG holder ugentlige møder, hvorunder der tages stilling til drift og indretning m.v. Tid og sted for afholdelse af møderne bekendtgøres i beboerbladet. Alle beboere har adgang til møderne, men VG kan beslutte at emner, nævnt under “Åbningstider og adgangsbetingelser”, drøftes for lukkede døre.

§25 Nærmere regler for de under “Drift” omhandlede punkter fastsættes af VG.

Kapitel 3 - Åbningstider og adgangsbetingelser
§26 Den Våde Høne holder åbent i henhold til gældende lovbestemmelser.

§27 VG fastsætter indgangsproceduren, og denne godkendes af fællesmødet, jvf. nedenstående.

§28 Der er kun adgang for beboere i og ansatte hos AUB med gyldigt beboerforeningskort og for disses personlige gæster, når de er i følgeskab. Gæster skal forvise gyldig legitimation.

§29 VG fastsætter antallet af gæster, som hver person med gyldigt beboerforeningskort kan medbringe. Fællesmødet godkender dette antal og evt. ændringer heraf, inden de kan træde i kraft.

§30 Indehaveren af beboerforeningskortet er ansvarlig for deres gæsters opførsel. Overtrædelser af Den Våde Hønes regler sanktioneres.

§31 Der skal betales for gæster. Denne prisfastsættelse fastsættes af VG.

§32 Denne prisfastsættelse sker som dagsordenspunkt til fællesmødet, men den kan dog ved særlige arrangementer, som musik og lignende, fastsættes af VG.

§33 Personer, som ved medvirken til overtrædelse af restaurationslovens §29 stk. 1 og §32 stk. 2 eller anden overtrædelse påfører bevillingshaverne og de tilstedeværende VG-medlemmer strafansvar, vil blive bortvist, og adgang vil blive nægtet, indtil førstkommende møde i VG har fundet sted. Personen skal underrettes skriftlig herom senest inden førstkommende åbningsaften. På førstkommende VG-møde skal der tages stilling til om vedkommende atter kan få adgang til Den Våde Høne.

§34 Ligeledes vil anden værtshusuorden medføre bortvisning efter ovennævnte procedure.

§35 Restaurationslovens §29 stk. 1 og §32 stk. 2 vil være opslået på Den Våde Høne og være tilgængelige for værtshusets gæster.

§36 Den Våde Hønes vedtægter fastsættes/ændres som dagsordenspunkt på fællesmødet.

Kapitel 4 - Daglig leder

§37 VG kan ansætte en daglig leder, til at tage sig af den daglige drift i samråd med VG. Valget skal godkendes af FM eller GF.

§38 Stk. 1 Den daglige leders løn vil blive forhandlet med VG, til godkendelse på generalforsamlingen.

Stk. 2 Den daglige leder vil stå for løndelen i samråd med VG og den eksterne revisor, til godkendelse på et FM eller GF.

§39 Den daglige leder indgår i det daglige arbejde som f.eks., men ikke begrænset til, åbning/lukning af værtshuset, optælle varelager og kassebeholdning, deponere penge og forestår udsalget.

§40 Den daglige leder har i samråd med VG ansvaret for drift og indretning.

§41 Den daglige leder fører Den Våde Hønes regnskaber i henhold til gældende relevante lovbestemmelser og regnskabsføreren vil føre intern revision.

§42 Den daglige leder fungere desuden som indkøber og varetager dennes opgaver.


Sitemap - Kontakt - Vedtægter